Moxa

I klinikken bruger jeg moxa hvis det giver mening – moxa er en klassisk kinesisk behandlingsform som du kan læse mere om herunder

Hvad er moxa?

Moxa, også kaldet moxibustion, er en klassisk behandlingsmetode inden for traditionel kinesisk medicin, hvor tørret gråbynke anvendes til at tilføre målrettet varme til kroppen.

Behandlingen foregår ved, at urten antændes og holdes tæt på huden eller anvendes i kombination med akupunktur, så varmen kan trænge dybt ind i væv og meridianer.

Den terapeutiske effekt ligger i varmens evne til at øge cirkulationen, påvirke vævets stofskifte og understøtte kroppens egne regulerende mekanismer.

I traditionel kinesisk medicin anvendes moxa særligt ved tilstande præget af kulde, stagnation og svækkelse – herunder smerter, inflammationstilstande, træthed, fertilitetsudfordringer og urinvejsproblematikker.

For mig repræsenterer moxa essensen af mit arbejde. Det er en behandlingsform, der kombinerer præcision med en sansende tilgang, hvor varme, timing og fornemmelse er afgørende elementer.

Jeg arbejder med respekt for kroppens signaler og med fokus på at støtte dens evne til selv at skabe balance.

Navnet Moxa er derfor ikke tilfældigt. Det er et udtryk for en behandlingsfilosofi, hvor dybde, ro og faglighed går hånd i hånd.

Hvad kan moxa hjælpe med?

Moxa arbejder ikke kun lokalt, men har også en systemisk effekt, hvor den kan styrke kroppens energi og modstandskraft.

Derfor anvendes behandlingen ofte i forløb, hvor målet er at genopbygge og stabilisere kroppen over tid.